Prøv vores 2-dags indvendige Hudkur

Old
brooke-lark-jUPOXXRNdcA-unsplash.jpg

Trænger du til noget hud-boostende mad?
Så prøv denne lille hudkur med nemme og sunde opskrifter, der er anti-inflammatoriske og fyldt med gode næringsstoffer. Ønsker du en mere udførlig hudkur over en længere periode, kan vi anbefale vores 14-dages hudkur “styrk huden indefra”, som i sær er god, hvis du døjer med udfordringer som rosacea eller akne.

Se den her.

Alle opskrifterne er til 1 person.

Indkøbsliste:

1 lille pakke rugbrød 

200-300 g frisk spinat 

300 g pose frosne hindbær eller blåbær

1 banan 

1 citron

2 avocadoer 

En pose snack gulerødder

1 lille bakke frisk karse 

1 bakke små cherry tomater

1 agurk 

1 bøtte god humus 

1 pose/pakke tørrede abrikoser

150-200 g nødder (usaltede- mandler eller valnødder)

6 æg 

1 l plantemælk (mandel/havre/soya)

200-300 g røget laks (helt stykke ikke i skiver)


brigitte-tohm-iIupxcq-yH4-unsplash.jpg

Dag 1


Morgenmad

Smoothie 

1 dl frosne bær

½ banan (gem den anden halvdel til morgenmad i morgen)

2 dl plantemælk 

1 dl spinat

1 spsk. planteolie: kokos, hørfrø, mct  eller anden olie (kan undlades!)

Tip: Du kan med fordel også tilsætte proteinpulver, kollagenpulver eller anden form for pulver til din smoothie)



Snack 

3-4 tørede abrikoser og  en lille håndfuld nødder

Evt. en kop grøn te/hvid te eller urtete



Frokost

Rubgrødssandwich med avokado/æggesalat og tomater 

2 skiver rugbrød (evt. ristet)

2 avokadoer  

3 æg

½ dl frisk karse 

Et par dråber citron

1 spsk olivenolie

Salt/peber 



Kog de tre æg til de er hårdkogte (6-7 minutter)

Skyl dem herefter med koldt vand og pil dem.

Skær avokadoerne i to dele

Kom både æg, avokado, olivenolie, persille og salt/peber i en foodprocessor og blend i få sekunder eller kom det hele i skål og mas det med en gaffel.

Kom til sidst ¼ af en citron i. 

Serveres på rugbrødet.

OBS: gem halvdelen af avokado/æggesalaten til frokost i morgen i en lufttæt beholder. 


Snack

2-3 snack gulerødder med humus 


Aftensmad 

Salat med røget laks og ristet rugbrød 

1 skive rugbrød (ristet)

½ dl edamame bønner 

2 dl spinat 

2 snack gulerødder (i skiver)

3-4 skiver agurk 

2-3 små tomater (skåret i både)

Resten af de syltede rødløg 

1 spsk olivenolie 

Nogle dråber citron 

Evt. lidt æblecidereddike eller balsamico

Salt & peber



Hæld noget kogende vand over edamame bønner i en si. 

Skyl alle grøntsagerne, skær dem i skiver og kom dem i en stor skål/dyb tallerken sammen med edamame bønnerne. 

Kom herefter lidt olivenolie (eller anden olie) i en lille skål med lidt salt og peber og evt. æblecidereddike eller balsamico. Hæld dressingen over salaten. 

Kom avokadoen og laksen ovenpå og kom nogle dråber citron henover.

Pynt evt. med lidt sesamfrø.

Spises med et stykke ristet rugbrød ved siden af.
Obs: gem resten af laksen til aftensmad i morgen



Snack

Urtete 


sheri-silver-HKt2rnylHGI-unsplash.jpg

Dag 2

Morgenmad

Smoothie

(samme opskrift som i går)



Snack 

3-4 tørede abrikoser og  en lille håndfuld nødder

Evt. en kop grøn te/hvid te eller urtete


Frokost

Rugbrødssandwich med ægge-avokadosalat fra i går. 

2 skiver ristet rugbrød

Resten af ægge-avokadosalaten



Snack

4-5 stænger agurk med humus  


Aftensmad

Æggekage med spinat og tomatsalat 

3 æg 

½ dl plantemælk

2 dl spinat 

4-5 cherrytomater

Resten af laksen fra i går

½ spsk olivenolie

salt/peber 

citron/æblecidereddike eller balsamico

Resten af karsen som pynt 

1 stk ristet rugbrød 



Pisk æg og plantemælk, samt salt og peber sammen.

Kom på en pande med lidt olivenolie og fordel spinaten i æggemassen.

Kom evt. Et låg på, og lad æggekagen stå 10-15 minutter på medium blus.

Rist i mens rugbrødet. 

Hak tomaterne og kom i en lille skål med lidt olivenolie, æblecideredike/balsamico/citron og salt og peber og rør rundt. 

Kom æggekagen på en tallerken, fordel tomatsalaten og laksen ovenpå og kom til sidst karsen på.

Drys evt. Revet parmesanost udover, hvis du har det. 


Snack

Urtete 


Forrige
Forrige

Allergi eller eksem? Prøv vores hjemmelavede brændenældete.

Næste
Næste

Lav din egen ansigtsbehanding derhjemme med At Home Facial